Kære Reiki gæst

Mange tak for din tidsbestilling, jeg glæder mig til at møde dig.

I forbindelse med din kommende behandling har jeg samlet nogle praktiske oplysninger, som jeg vil bede dig læse igennem inden din ankomst.


Din behandling

Medmindre andet er aftalt skriftligt, har jeg booket en tid til Reiki-healing med læsning til standardprisen.


Behandlingen foregår med tøj på

Du bedes have følgende på:

  • Komfortabelt tøj uden bælte.
  • Almindelige strømper.
  • VIGTIGT af hensyn til personer med astma og allergi, skal du sørge for at dit tøj er uden dyrehår.
  • Ingen udesko i behandlerrummet.

Lagen og håndklæde

Lagen til briksen og puden er inkl. i prisen, men du er naturligvis meget velkommen til at være miljøbevidst og medbringe dit eget.


Astma og allergi

Du kan roligt komme her selv om du har astma eller husdyrs allergi, vi har ingen husdyr.


Adgangskode

For at sikre ro under behandlingerne er min telefon slukket, og dørklokken er uden for min høresfære.

På selve behandlingsdagen modtager du en dørkode, den er aktiv ca. 10 min før din aftale.

Tast koden efterfulgt af lås op symbolet (benyt et fast tryk, ellers reagere den ikke)

  • Døren laver en lyd, mens den låser op.
  • Når lyden stopper, er døren ulåst i kort tid.
  • Døren laver igen en lyd, når den drejer låser tilbage igen. Tjek venligst at døren er lukket helt efter dig, ellers kan den ikke låse.

Da vores overnattende gæster ikke altid låser deres værelsesdør, bedes du venligst sikre dig at døren er lukket efter dig samt undlade at holde døren for andre. Dvs. du må ikke give andre adgang til huset, vores gæster har egen nøgle/kode. Tak for hjælpen.


Venteværelse og toilet

Du bedes tage plads i blå sofa i entréen.
Toilet findes først for på værelsesgangen, se evt. efter hvor der er reserveret til Reiki.


Giv plads til dit velvære og helbredelse

Efter en Reiki-behandling er det vigtigt at give dig selv tid og plads til at få det fulde udbytte af oplevelsen. Det er derfor en god idé at undgå at have mange planer lige efter behandlingen. Alle får noget ud af Reiki, men oplevelsen varierer fra person til person; den kan være intens og overvældende, eller den kan starte stille og gradvist. Det er normalt at opleve både fysiske og psykiske forandringer over tid.


Find vej / Parkering

Se under fanen åbningstider for parkring og vejvisning.


Afbud

Hvis du føler dig syg eller begynder at få symptomer som kriller i halsen, hoste, snue, utilpashed eller forkølelse, bedes du venligst aflyse din aftale.
Aflysninger sendes på SMS senest 2 timer før behandling men helst dagen før, så en anden kan få glæde af tiden.

Hvis du glemmer at melde afbud, vil der blive sendt en opkrævning på 350 kr. for udeblivelse.


VIGTIG vedr. helbred

Reiki er en sikkert behandlingsform som uden problemer kan anvendes sammen med medicinske behandlinger.

Diabetes: Det er vigtigt at overvåge dit blodsukker efter behandlingen, da det kan ændre sig for nogle. Hvis du bruger en pumpe, skal den fjernes under behandlingen.

Blodtryk: Hvis du oplever forhøjet blodtryk, skal du være opmærksom på, at det kan ændre sig umiddelbart efter en Reiki behandling.

Reiki er ikke en erstatning for essentiel medicinsk behandling, men fungerer som et supplement og der kan bidrage til øget velvære.

Af hensyn til andre gæster og mig som behandler, bedes du melde afbud, hvis du er syg, forkølet, har ondt i halsen, influenza eller andre smitsomme sygdomme.