Fup & fakta

Reiki gør det en forskel?

Da jeg selv er meget videnskabelig og fakta orienteret, blev jeg meget overrasket over de positive effekter, som 3 Reiki fulde behandlinger havde på mit liv og mine udfordringer.

Den smertelindring, ro og det velvære jeg opnåede forbløffede mig, og jeg valgte derfor at det måtte jeg give videre.

På Reiki uddannelsen gik det op for mig, at jeg ikke var den eneste, der havde en stor positiv effekt af Reiki, og det bekræftede mit valgt i at dele Reiki med andre.

Mine ord og oplevelser skal ikke stå alene. Jeg ville gerne vide mere om de resultater, der foreligger, så jeg begyndte at undersøge fakta omkring Reiki.

I Danmark er der blandt andet lavet et forskningsprojekt i 2010 om Kræftpatienters oplevelse af Reiki, det er foretaget af Københavns Universitet i KUFAB-regi. Baggrunden for dette projektet var, at forskerne var interesseret i, hvorfor så mange herhjemme benytter sig af Reiki, når der i Danmark mangler dokumentation af effekten. Dette citat er fra deres konklusion:

De foreløbige resultater peger i retning af øget livskvaliteten for de involverede kræftpatienter.
Dette kommer til udtryk gennem en følelse af at være i bedre humør og at have mere energi. Derudover beretter enkeltpersoner om at opleve en forbedret søvnkvalitet, angstreduktion i forbindelse med operative indgreb og smertelindring i forhold til andre skavanker end de kræftrelaterede.
Enkelte beretter, at de ved kemobehandling har fået konstateret en formindskelse af metastaser og tumor, der er forløbet hurtigere end almindeligvis.
En fortalte, at fysioterapeuten konstaterede en synlig forbedring af hendes arvæv.
Flere af deltagerne mener, at Reiki-healingen har været medvirkende årsag til de psykologiske såvel som fysiske forandringer. Generelt viser undersøgelsen, at kræftramte, der modtager Reikihealing oplever en forbedring af almen tilstanden og en forøgelse af livskvaliteten.

Cita; fra rapporten af Hanne Bess Boelsbjerg

På Kræftens Bekæmpelse hjemmeside fortæller de også om en undersøgelse der er lavet tilbage i 2005 sammen med kræftforsker Bobby Zachariae. Hvor de blandt andet har behandlet patienter samt kræftceller i en petriskål. De kunne ikke påvises nogen ændring af kræftcellerne i petriskålene, men om den psykolgiske effekt skriver de følgende på deres hjemmeside:

Resultatet var, at kræftcellerne ikke blev påvirket af healingen og voksede og delte sig nøjagtig lige hurtigt, hvad enten de blev healet eller ej.
Den psykiske del af behandlingen kan have en positiv effekt
Brugerundersøgelser viser til gengæld, at kontakten og samtalen i forbindelse med healing kan have en positiv psykologisk effekt. Mindre undersøgelser tyder også på, at healing kan virke gavnligt bl.a. mod træthed. Kræftpatienter har rapporteret mindre angst, færre smerter samt bedre søvn og selvtillid ved healing.
Der er også eksempler på pårørende til kræftpatienter, som har benyttet healing og derefter oplevet mindre angst og anspændthed.
At kræftceller i en petriskål ikke bremses af healing, betyder ikke nødvendigvis, at healing ikke gavner.
Samtalen og samarbejdet mellem patient og healer spiller en stor rolle, og det kan muligvis mindske angst, lindre smerter og øge det generelle fysiske og psykiske velbefindende.
Dette ved man dog endnu meget lidt om. Der mangler videnskabelige undersøgelser af healing effekt og af, hvordan healing virker i forhold til andre former for alternativ behandling eller terapi.
Bivirkninger Der er ikke nogle bivirkninger ved healing.

Citat: Kræftensbekæmpelses hjemmeside

Reiki bruges i 2023 på hospitaler og hospices som supplement til den medicinske behandling, fordi de oplever at det giver patienterne psykisk, emotionel såvel som fysisk lindring.

VNA & Hospices fra USA skriver at de benytter Reiki som en del af deres behandlingstilbud, fordi de har dokumenteret at

Patienterne opnår positive effekter som smertelindring, laver blodtryk, muskelafspænding, øget velvære, nedsat angst- og stressniveauer, samt opnår afklarethed og fred ved at modtage Reiki.

Oversat citat VNA & Hospice of the Southwest Region 29023

Jeg syntes at det er positivt at den etablerede videnskab udviser interesse for og bruger Reiki. Ønsker du at læse flere undersøgelser online kan du søge på PubMed (National Library of Medicin) de har undersøgt og dokumenteret at Reiki kan give smertelindring, samt opfordre til at det bruges samt at der laves flere undersøgelser af de positive effekter ifht. angst, depression, stress og øget livskvalitet indenfor etablerede medicinske verden. De har også undersøgelser hvor der ikke kunne dokumenteres nogen effekt.

Selv om reiki kan hjælpe, er det vigtigt at Reiki aldrig erstatter livsvigtige behandlinger. Reiki er et supplement, en hjælp til velvære, ikke en erstatning for medisinsk behandling.

I østlige kulturer har er det været anerkendt i tusindvis af år og mange forskellige discipliner som vi i dag også anerkender i den vestlige verden, er udviklet til at netop at kontrollere og øge strømmen af energi i og omkring kroppen f.eks. akupunktur, yoga, meditation, Tai Chi, Feng Shui. Reiki er lige som akupunktur, registeret som en alternativ behandlingsform, og kan bruges som supplement sammen med konventionel medicinsk behandling. I vesten er akupunktur i dag delvist anerkendt, men fortsat registeret som alternativ behandling.

Rejser du til udlandet vil du opleve at Reiki tilbydes på hoteller og resorts. På Bali var prisen i november 2023 meget højere for en Reiki behandling end for en massage.